fredag den 2. marts 2012

Brug hellere X-factor-ressourcerne til musik!

Musik er liv

Forrige år introducerede jeg sangeren, sangskriveren og musikeren Steve Winwood på KULTURVÆRFTET i Helsingør.

Jeg har fulgt Winwood fra jeg så ham første gang i MARSELISBORG-HALLEN i Århus i 1968. Dengang med gruppen 'Traffic'.

Ja, faktisk har jeg fulgt Winwood helt fra han som 16 - 17 årig var forgrundsfigur i legendariske 'Spencer Davis Group' i England.

En imponerende og aldeles ikke-hysterisk karriere, som foreløbig har varet i 45 år.

Steve Winwood ville ikke være kommet frem ved en X-factor-konkurrence. Hans originalitet og særlige udtryk ville aldrig havde passet ind i amatør-konkurrencens mainstream-udtryk og væsen.

Han ville så i øvrigt heller aldrig have meldt sig til an konkurrence ala X-factor.

Winwood ser ikke musik som facade og tre-minutters berømmelse.

Han ser musik som passion, følelser og liv. Han ser musik som et håndværk og en mission med livet.

Der er verdener til forskel på en ægte kunster - og så på X-factor.

At konkurrere om musik

Det er helt fint med konkurrencer i musikken. Det er faktisk ganske naturligt at konkurrere indenfor musik. Det har det altid været.

Bands konkurrerer om at komme ud på spillestederne. Sangskrivere konkurrerer om at blive 'signet' af pladeselskaberne. Pianister konkurrerer om at vinde førstepriser ved konkurrencer verden over. Orkestermusikere konkurrerer om pladserne i orkestrene.

Og igen i år laver de danske efterskoler en sangskrivnings-konkurrence. Jeg var med i jury-arbejdet i 2011. Der var masser af talent og lyst til at være med!

Disse konkurrencer udfordrer, animerer og inspirerer kunstnerne til at være helt fremme i skoene. De virker stimulerende på det kunstneriske arbejde.

X-factor er ikke en sund og stimulerende konkurrence. X-factor er et mediestunt med formålet at skaffe højest mulige seertal. X-factor handler om at komme på forsiderne af formiddags-bladene – og missionen lykkes.

Men det har intet med musik og originalitet at gøre!

X-factor er ikke sund for deltagerne. Ingen får noget godt ud af det.

I værste fald bliver de gjort til grin og svinet til.

Frembringelse af musik handler om passion, lidenskab, musikalitet, håndværk og følelser. Ingen af disse parametre er til stede i X-factor. Ingen af disse parametre betyder noget for X-factor.

DRs rolle og forpligtelser

DR er – blandt meget andet – sat i verden for at stimulere dansk kultur, herunder musik.

DR skal vise mangfoldighed og satse på kvalitet. Både i indhold og formidling.

Lad os lige kigge på hvad der står i DR's ”public service”-kontrakt med Kulturministeriet. Den nuværende gælder fra 2011 – 2014 – altså lige nu!

Uddrag:

Vi har brug for DR for at have en dansk tv- og radiostation, som er forpligtet på alsidighed, mangfoldighed, upartiskhed, på dansk demokrati og kultur.

.

Vi har brug for en station, som netop ved at være uafhængig af reklamer og tv-pakker kan være forpligtet på kvalitet. En station, som ikke af hensyn til reklameporteføljen

eller programpakkernes bestyrere må basere sig på det bredest mulige og dermed ofte på den laveste fællesnævner.

Vi er jo ikke ens. Vi har forskellige interesser. Vi har forskellige kvalitetsnormer. Vi søger ikke den samme oplysning, og vi går heller ikke efter den samme underholdning.

...

Kun af en sådan station kan vi forlange og forvente at få dansk musik med danske orkestre og danske sangere.

Arv, den sved!! – den sidste sætning om ”dansk musik”, hva'?

Med X-factor forsømmer DR totalt disse smukke målsætninger. Faktisk gør DR med X-factor det stik modsatte.

DR burde vise og gå en helt anden vej end de kommercielle stationer gør.

DR burde nok holde sig alt for god til X-factor.

For DR ER jo fremragende god, når hun vil!

DRs retorik

Det startede allerede ved juletid. Højdramatiske radiospots, der talte om ”hele nationen” og ”alle danskere” der nu stod klar til at følge X-factor tæt.

Sådan er det jo ikke. Selv med høje seertal, rammer X-factor langt, langt under halvdelen af ”alle danskere”. Og tanken om at ”samle nationen” stammer fra ”Karlsens kvarter” og første runde af ”Matador”. I monopolets og ”Hr og Fru Hansens” tid.

I dag er det mangfoldighed, der er kodeordet. Og DR rammer på ingen måde alle med X-factor. De lader bare som om at de gør det.

Og tror åbenbart selv på det...

Ressourcer

DR bruger store ressourcer på X-factor.

Masser af penge og masser af sendetid. Masser af medarbejdertimer og faciliteter.

Tænk engang hvis disse ressourcer i stedet blev brugt på originale danske kunstnere. På professionelle musikere og sangskrivere.

Tænk hvis sendetid og penge blev brugt til at vise og præsentere alt det spændende, der foregår i dansk pop og rock (i bred forstand)!

DRs topledelse

Årene 2005-2009 var slemme for musikken og musikformidlingen i DR.

Magasinprogrammer blev slagtet. Fordybelse blev bandlyst. Musikstyring (spillelister) blev indført.

Alt sammen til skade for formidlingen og danskerne oplevelse af musik.

Ved samme lejlighed valgte denne kroniks forfatter at tage sit gamle tøj og gå – farvel!

I 2010 kvajede daværende generaldirektør sig så omhyggeligt, at han var nødt til at forlade posten. Han fik en gave på 7 mio for dette ”stunt”. Tankevækkende, i øvrigt.

Den nye generaldirektør er en kvinde med hjerne og hjerte. Derfor kan det undre at der stadig er noget der hedder X-factor i DR. Jeg gætter på at DR ikke med års varsel kan komme ud af kontrakten med producenten af X-factor.

eller rettere: jeg håber da at det er sådan det hænger sammen!

Inspiration og rollemodeller

Jeg nævnte i starten af kronikken Steve Winwood.

Jeg kunne også have nævnt Kate Bush, Stevie Wonder, Alicia Keys, James Blake, Tina Dickow m.m.fl.

Kunsterne, der med originalitet og vilje har skabt unikke universer.

Og som dermed er blevet rollemodeller og inspiratorer for unge kunstnere. Ledestjerner, for nu at blive lidt højtidelig og opstemt.

X-factor er ikke inspiration eller rollemodel for noget som helst.

Det er hysterisk og plat underholdning.

X-factor går ikke musikkens ærinde. Musikken – og musikerne og sangerne – bliver gidsler i en gold jagt på høje seertal. Det er ikke public service. Det er udnyttelse og spekulation.

Gammel sur mand” – dog med en god idé

Med ovenstående ord og tæt på 58 år gammel, læner jeg mig op af udnævnelsen og titlen ”sur gammel mand”. Det er jeg for så vidt også, i hvert fald når det handler om X-factor.

Så jeg iler med et alternativ – en god idé! Det skal man gøre når man kritiserer noget!

Lav et ”åben scene” program for ressourcerne i stedet – og brug sendetiden til at præsentere en masse unge lovende kunstnere.

Sådan et programkoncept kan passende udvikles af gode medarbejdere i DR (det er ikke medarbejderne, der er noget galt med!!) sammen med folk fra spillestederne og fx fra sangskriver-klubberne.

Kræv noget af de unge sangskrivere og grupper, der vil deltage!

De skal komme med et godt forslag til hvad de vil optræde med – og hvordan. Det skal koste indsats og engagement at være med.

Jeg står inde for at der er masser af talent i hele landet.

Jeg véd det faktisk – fra mine mange opgaver som 'bandcoach' og konsulent ved 'bandseminarer'.

Jeg har vejledt og arbejdet tæt sammen med sangskrivere og bands fra hele Danmark. Dels for ”World Music Denmark”, dels for ”lyt.nu”-projektet i Lyngby-Taarbæk.

Jeg har tilrettelagt og gennemført seminarer og branche, sceneoptræden og indspilninger for en række bands.

Jeg har som nævnt i indledningen været i jury'en for efterskolernes sangskriver-konkurrence 2011.

Jeg har været konsulent for Oure-musikskolerne i et stort projektet for ganske nylig.

Og jeg følger som næsten fast rutine eksamens- og afgangskoncerter på Rytmisk Konservatorium i København hvert år.

Via alt dette har jeg mødt originale, talentfulde og passionerede musikere, sangere og sangskrivere over hele landet.

De fortjener at komme i medierne. Og publikum fortjener at se og høre de unge talenter.

Lad os få originaliteten og passionen tilbage. Lad os få det skæve og det uforudsigelige igen.

Gud bevare musikken!






7 kommentarer:

  1. Welcome in blog-world ;-), kh

    SvarSlet
  2. Tillykke med blogtitlen.

    Bare så enig med dig i at x-faktor ikke en sund konkurrence. Glad for at du peger på andre muligheder og på DRs rolle og forpligtelser.

    Du er heldigvis en dejlig kritisk mand - bliv ved med det, der er brug for nogen tør og gør - nej ikke sur og gammel -så lad dog være ;-) med at udnævne dig selv til det - det skal andre nok gøre.

    Hilsen
    Mette Weber
    Verdensborger og pendler mellem to verdensdele
    www.metteweber.dk

    SvarSlet
  3. Tak for en fremragende blog.

    Man kunne med god ret tilføje følgende: Danmarks Radios opgave er ikke kun at præsentere døgnfluer. Det må være et mål at præsentere og dokumentere dansk kunst og kultur af blivende kvalitet. Dette er en vigtig og naturlig opgave ikke kun for nutidens danskere. Men også for fremtiden.
    Hvor mange af tidens humor-, x-faktor og kendisprogrammer vil man kunne se om 5 ord uden at finde dem uddatede.

    SvarSlet
  4. Vi har bedt Morten hesseldahl, direktør i DR Kultur, svare på din kronik - læs hvad han siger her: http://www.dr.dk/DR1/xfactor/Artikler/2012/0308121201.htm

    Mvh. Søren Bygbjerg, webmaster på dr.dk/xfactor

    SvarSlet
  5. Per Wium er ikke ene om at undre sig: http://www.torbenbille.dk/kritik/dr-chef-forsvarer-x-factor/

    SvarSlet